Vi har samlet 23 softguns fra 2 danske webshops, så du nemt kan sammenligne priser, rabatter og modeller.
-10%
Vi indsamler dagligt priser og sortiment fra 2 danske webshops.
Vi tjekker rabatterne — kun reelle nedslag i forhold til førpris vises som tilbud.
Du handler hos shoppen — vi linker direkte, og prisen er den samme for dig.
En softgun købes bedst bagfra: begynd med at afklare, hvad du rent faktisk skal bruge den til, og lad derefter drivtype, materiale og pris følge af det. En replika til hjemmebanen i haven stiller helt andre krav end et våben, du skal bruge en hel lørdag på en organiseret airsoft-bane i regnvejr. Langt de fleste ærgrelser ved køb af softguns opstår, fordi rækkefølgen bliver vendt om, og modellen vælges på udseendet alene.
Denne guide gennemgår de valg, der reelt betyder noget: drivtyperne, mekanikken, kuglerne, batteriet og de sikkerhedshensyn, du er forpligtet til at kende, før du bestiller.
En softgun er en særlig type luftvåben, der er bygget til sportsgrenen airsoft. Den afgiver runde plastkugler — BB'er — med et lavt anslag, og hele idéen med konstruktionen er, at spillere kan ramme hinanden på en bane uden at komme til skade, når det foreskrevne beskyttelsesudstyr bruges. Det er den afgørende forskel på en softgun og et traditionelt luftvåben som en luftpistol eller et luftgevær, der skyder tungere metalprojektiler mod skiver.
Airsoft spilles typisk i hold på afmærkede baner med dommere og et fælles regelsæt, hvor man selv melder træffere. Softguns findes derfor i mange varianter, der efterligner rigtige våbentyper: pistoler, maskinpistoler, gevær-replikaer og understøttende våben til de spillere, der dækker holdet.
Softguns er lovregulerede produkter i Danmark, og det er den vigtigste del af købet at have styr på. Der gælder aldersgrænser for køb og besiddelse, og der gælder regler for, hvordan et sådant våben må transporteres, opbevares og bruges. Reglerne er ikke til forhandling, og en webshop kan afvise dit køb, hvis betingelserne ikke er opfyldt.
Orientér dig i de gældende regler hos politiet, før du bestiller — det er den rette kilde, og reglerne kan blive ændret. Som hovedregel gælder, at en softgun skal opbevares utilgængeligt for uvedkommende, at den skal transporteres forsvarligt emballeret og ikke båret frit fremme i det offentlige rum, og at den kun må bruges på steder, hvor det er tilladt. En replika, der bæres synligt på gaden, kan ikke skelnes fra et rigtigt våben af forbipasserende eller politiet, og det er en situation, ingen ønsker at havne i.
Spiller du på en organiseret bane eller i en klub, gælder stedets eget regelsæt desuden oven i lovgivningen.
Drivtypen er det valg, der bestemmer mest ved en softgun — mere end mærke og udseende. Der er tre grundtyper på markedet, og de passer til hver sin situation.
Den fjederdrevne softgun spændes manuelt før hvert skud, enten ved at trække slæden tilbage på en pistol eller ved at betjene et håndtag på et gevær. Den har ingen batterier og ingen gas, og der er meget lidt, der kan gå i stykker. Til gengæld er skudtempoet lavt. Fjederdrevne modeller findes både som helt billige begyndervåben og som gennemførte sniper-replikaer, hvor netop den manuelle repetering er en fordel for præcisionen. Kulden generer dem ikke.
Gasdrevne softguns bruger komprimeret gas fra en beholder i magasinet eller fra en CO2-patron. De giver et tilbageslag i slæden — kaldet blowback — som mange sætter pris på, fordi betjeningen ligner et rigtigt våben, og de er populære som sidevåben. Ulempen er, at gastryk falder med temperaturen: en gasdrevet pistol, der fungerer fint om sommeren, kan blive træg og upålidelig på en kold vinterdag. Magasinerne skal desuden fyldes og vedligeholdes med jævne mellemrum.
Den eldrevne softgun — ofte omtalt som AEG — er arbejdshesten i airsoft. En elmotor driver et gearsæt, der trækker et stempel tilbage og slipper det, og våbnet kan derfor skyde både enkeltskud og serier så længe batteriet holder. Den er upåvirket af kulde, den er nem at holde kørende, og udvalget af reservedele og tilbehør er stort. For de fleste, der skal spille regelmæssigt på bane, er en eldrevet model det oplagte valg.
Som ny står du bedst med en eldrevet standardmodel frem for noget specialiseret. Den fungerer i alle vejrtyper, den kræver ikke, at du lærer et gassystem at kende samtidig med spillet, og den kan bruges i næsten alle roller på banen, mens du finder ud af, hvad du synes er sjovt. Overvej at leje første gang, hvis banen tilbyder det — en dag på en rigtig bane fortæller dig mere end nogen produktbeskrivelse. Mange køber en tung geværreplika og opdager bagefter, at de foretrækker at bevæge sig hurtigt med noget kort og let.
På en eldrevet softgun sidder mekanikken i en gearbox, og det er her, kvaliteten for alvor viser sig. Billige modeller bruger blødere metaller i gear og aksler og plastdele, hvor der på dyrere modeller sidder metal. Forskellen mærkes ikke den første dag, men efter et par sæsoner med tusindvis af skud.
Gearboxen findes i forskellige standardiserede udformninger, og det har praktisk betydning: en udbredt type har et stort udbud af reservedele, og en mekaniker i klubben har set den før. Køber du noget meget specielt, kan en enkelt slidt del blive svær at skaffe. Indgreb i mekanikken, der ændrer våbnets ydelse, rådgiver denne guide ikke om — det kan bringe dig uden for både banens regler og lovens rammer.
Næsten alle softguns har en hop-up, som giver BB-kuglen et baglæns spin på vej ud af løbet. Spinnet skaber en opadrettet kraft under flugten, og det er derfor, rækkevidden bliver væsentligt længere, end en let plastkugle ellers ville kunne præstere.
Hop-up'en skal justeres, og det er en af de første ting, du skal lære. Er den sat for svagt, dykker kuglen tidligt. Er den sat for kraftigt, stiger den og går over målet. Justeringen afhænger desuden af, hvilken kuglevægt du bruger, så skifter du kugler, skal hop-up'en efterjusteres. En softgun, der »skyder skævt« ud af æsken, er som regel bare en softgun med en ujusteret hop-up.
Standarden i airsoft er 6 mm plastkugler, og enkelte replikaer bruger 8 mm. Kuglerne findes i forskellige vægte, og vægten har reel betydning: lette kugler giver en flad bane på kort afstand, mens tungere kugler er mere stabile i vind og på længere hold, men kræver mere hop-up.
Kvaliteten er værd at bruge penge på. Kugler med støbegrater eller ujævn diameter rammer upræcist og kan sætte sig fast og beskadige løbet eller hop-up-gummiet — en dårlig forretning på et dyrt våben. Mange baner kræver desuden biologisk nedbrydelige kugler, fordi de bliver liggende i naturen. Tjek det, før du køber en stor sæk.
Et batteri til en eldrevet softgun skal passe tre steder: elektrisk til våbnet, fysisk i det rum, der er afsat til det, og til det stik, våbnet har. Især pladsen driller. I mange replikaer ligger batteriet i skæftet, under håndguarden eller i en tilhørende taske, og rummets facon afgør, hvilken batteripakke der overhovedet kan være der. Mål efter, før du bestiller.
Der findes forskellige batterikemier med hver sine krav til lader og håndtering. Brug altid en lader beregnet til din batteritype, lad ikke batterier uden opsyn, og opbevar dem efter producentens anvisning. Et beskadiget eller deformeret batteri hører ikke hjemme i et våben — det skal bortskaffes korrekt.
På de billigste softguns er kroppen næsten udelukkende af plast, og skruer, bundskruer og fæstepunkter er det, der giver op først. I mellemklassen begynder man at se metal i de dele, der belastes: gearbox-huset, låsemekanismen, løbet og skæftets fastgørelse. I den dyre ende er hovedparten af de bærende dele metal, pasningen er tættere, og der klaprer ikke noget, når du ryster våbnet.
Vægt er ikke i sig selv et kvalitetstegn, men et metaltungt våben holder bedre til at blive tabt — omvendt kan det være anstrengende at bære en hel spilledag. Et våben, der føles løst og knirker i samlingerne i butikken, bliver dog ikke bedre af at komme på banen.
Magasiner til softguns findes i tre grove kategorier. High-cap-magasiner rummer mange kugler og fødes af et hjul, man spænder op, men de rasler, og de skal spændes undervejs. Mid-cap-magasiner rummer færre kugler, er tavse og fødes af en fjeder. Low-cap-magasiner rummer mindst og bruges af spillere, der går efter realisme.
Uanset valget: køb flere magasiner, end du tror du skal bruge, og køb dem til netop din model. De er sjældent frit udskiftelige mellem replikaer, selv når de ser ens ud.
Softguns måles på, hvor hurtigt kuglen forlader løbet, og tallet afhænger både af våbnet og af den kuglevægt, der måles med. Det er derfor ikke et tal, du kan sammenligne på tværs af annoncer uden at vide, hvad der blev målt med.
Det praktisk vigtige er, at baner og klubber har deres egne grænser for udgangshastighed — ofte forskellige for forskellige roller, og med krav om minimumsafstand til modstanderen. Du bliver målt ved indgangen, og et våben over grænsen kommer ikke med ind. Spørg banen om deres regler, før du køber, hvis du har en bestemt spillestil i tankerne.
Beskyttelsesbriller eller maske til øjnene er det ene stykke udstyr, der aldrig kan diskuteres, og det skal købes samtidig med våbnet — ikke bagefter. Almindelige solbriller eller arbejdsbriller er ikke tilstrækkeligt. Køb øjenbeskyttelse, der er beregnet til airsoft, og som banen godkender.
Mange spillere vælger desuden ansigtsmaske eller tandbeskytter, fordi tænder er sårbare, og handsker, fordi hænderne bliver ramt oftest. Sikkerhedsudstyret er det sted i budgettet, hvor det giver mindst mening at spare.
Softguns skal holdes rene for at fungere. Løbet renses med en rensestang og en klud, og det skal gøres jævnligt — særligt hvis du har spillet i mudder eller brugt kugler af tvivlsom kvalitet. Ydersiden tørres af efter våde dage, så metaldelene ikke ruster. Gasdrevne modeller har pakninger, der skal holdes smurte med det middel, producenten anviser; brug ikke tilfældig olie, da mange typer nedbryder gummi.
Ved længere tids opbevaring tømmes magasinerne, batterierne tages ud, og våbnet lægges tørt — utilgængeligt for uvedkommende og efter de gældende regler.
Det klassiske fejlkøb er at bruge hele budgettet på selve våbnet og intet på det, der får det til at fungere: øjenbeskyttelse, ekstra magasiner, batteri, lader og ordentlige kugler. Tilbehøret fylder en reel del af det samlede beløb.
Det næstklassiske er at købe efter udseende. En imponerende replika kan være tung, uhandy og bygget til en spillestil, du ikke har. Endelig køber mange en gasdrevet model som eneste våben og opdager først i november, hvorfor de fleste har en eldrevet ved siden af.
Kan en softgun gøre skade? Ja. Selvom den er bygget til at kunne ramme spillere med beskyttelsesudstyr, kan især øjnene tage varig skade. Derfor er øjenbeskyttelse påbudt på alle seriøse baner, og derfor skal en softgun aldrig rettes mod nogen uden for spillet.
Må jeg skyde i haven? Det afhænger af forholdene, og kugler må under ingen omstændigheder forlade din egen grund eller ramme naboer, dyr eller ruder. Brug af softguns er reguleret, og du bør orientere dig i reglerne hos politiet frem for at antage.
Hvad er forskellen på en softgun og en luftpistol? Softguns skyder lette plastkugler og er bygget til holdsport mod andre spillere. Luftpistoler og luftgeværer skyder tungere metalprojektiler mod skiver og må aldrig rettes mod mennesker.
Kan jeg bygge min softgun om? Ændringer, der påvirker våbnets ydelse, ligger uden for denne guide. De kan sætte dig uden for både banens regelsæt og de gældende regler, og de kan gøre våbnet farligt. Tal med din klub, hvis du overvejer noget som helst indgreb.